En delprotese kan være et alternativ til en helprotese, hvis du stadig har nogle sunde ægte tænder.
Desuden kan en delprotese kan være et prisbilligt alternativ til en tandbro, hvis du blot har mistet én eller få tænder.
Selv med kun få raske tænder tilbage i munden kan en delprotese være den bedste tandbehandling, når dit valg består af de muligheder, der findes inden for tandproteser.
Delproteser er meget unikke og laves som vidt forskellige typer
Delproteser fremstilles i mange forskellige udformninger og konstruktioner med brug af forskellige materialer. En delprotese kan med denne fleksibilitet derfor være en god og alternativ løsning i forskellige situationer, hvor du har behov for at få erstattet en eller flere manglende tænder.
En delprotese fylder mindre end en helprotese, og delprotesen sidder også bedre fast i din mund, end helprotesen gør. Det er to væsentlige faktorer i forhold til dit valg af en delprotese.
Delprotesen fastsættes i munden ved hjælp af bøjler, der placeres på nabotænderne, og det er derfor en forudsætning, at du fortsat har nogle af dine naturlige tænder i munden; og at disse tænder er sunde og raske.
Delproteser i flere materialetyper
Inden for delproteser skelnes der grundlæggende mellem delproteser fremstillet i akryl og delproteser fremstillet som en unitor.
Der findes dog også andre muligheder, da der er en hastig udvikling inden for materialer til fremstilling af delproteser.
Delprotese udarbejdet i akryl
Delproteser fremstillet i akryl bruges ifølge Tandlægeforeningen mest som en midlertidig løsning til tandbehandling af manglende tænder. Der er tale om en prisbillig tandprotese, hvor protesetænderne er sat fast på et stykke akryl, der er formet til at passe i munden på den tandpatient, der skal bruge delprotesen. Fordelen ved at bruge akryl til delproteser er, at materialet ligner tandkød. Akrylprotesen er forsynet med bøjler, som hjælper med at holde delprotesen fast i munden.
Bemærk at der i dag findes så mange forskellige løsninger inden for tandproteser, at der vil være mulighed for at finde en god og langtidsholdbar delprotese i akryl. Generelt anbefales det dog at vælge den type delprotese, der er fremstillet som en såkaldt unitor.
Delprotese udformet som en unitor
En unitor består af et støbt metalstel og protesetænder. Stellet bliver typisk fremstillet med en blanding af krom og kobolt, hvilket giver metalstellet en stor styrke. Det har den hensigtsmæssige fordel, at metalstellet til unitor delprotesen kan udarbejdes i tynde lag og samtidig opnå en solid styrke.
En unitor delprotese kan designes og udarbejdes, så den fylder mindre end en akrylprotese. Det støbte stel i unitoren har den betydning, at det tryk, der skabes, når du tygger, bliver overført til nogle af de sunde og naturlige tænder, som du stadig har.
Metalstellet i en unitor delprotese indeholder støbte bøjler, der bruges til at sætte unitoren fast på nogle af de sunde naturlige tænder. Det betyder, at unitoren sidder bedre fast.
For at en unitor protese kan sidde fast på de naturlige tænder, skal din tandlæge foretage slibninger på tænderne, så der bliver plads til unitorens bøjler.
Det er som regel nemt at vænne sig til at bruge en unitor tandprotese, da den fylder mindre og sidder bedre fast end fx en tandprotese af akryl.
Ønsker du en langsigtet løsning, anbefales en unitor tandprotese frem for en delprotese af akryl.
Delprotese fremstillet med termoplast
Der er et stigende udbud af tandproteser, der er fremstillet af et alternativt plastisk materiale. Materialet hedder DuraFlex, og det er er biokompatibelt. Det betyder, at materialet er fri for giftstoffer, og personer, der bruger disse tandproteser, undgår dermed også allergiske reaktioner.
DuraFlex er et stærkt og fleksibelt materiale, der gør det muligt at lave delproteser, der kan være et alternativ til en unitor med metalstel. DuraFlex kan desuden fås i tandfarve eller gennemsigtigt, hvilket medfører, at delproteser udformet i DuraFlex vil gøre løsningerne til bedre kosmetiske løsninger inden for tandproteser.