Zirkonia er det keramiske materiale, der ser ud til at være det mest anvendte til fremstilling af de fleste tandkroner.
Danske tandlæger bruger dog kun i sjældent omfang materialenavnet zirkonia som betegnelse for det materiale, der er anvendt til fremstilling af tandkroner.
Helt generelt bruger tandlæger en del forskellige betegnelser, der som ofte beskriver det samme materiale og samme typer tandkroner.
Det er muligt, at de betegnelser for keramiske materialer, som tandlæger bruger i deres markedsføring og salg af keramiske tandkroner, er fuldt forståelige i tandlægebranchen. For almindelige mennesker, der er kunder hos tandlægerne, kan de forskellige betegnelser dog have karakter af vildledning og være årsag til forvirring.
Det vil med andre ord sige, at der er en del tandlæger, som i deres salg af keramiske tandkroner misligeholder loven om markedsføring af sundhedsydelser. Det er til stor ulempe for både deres kunder og deres konkurrenter.
På den her side vil jeg forsøge at give et overblik over de mest anvendte betegnelser for materialer til keramiske tandkroner og forklare, hvorfor flere af disse navne er uhensigtsmæssige.
Dermed kan du få en grundlæggende viden om, hvordan du skal forholde dig, når du leder efter en tandkrone hos forskellige tandlæger.
Tandkroner og materialebetegnelser
Tandkroner er relativt simple varer, og det er nemt at forklare, hvad en tandkrone bruges til.
Derimod er det temmelig vanskeligt at komme frem til en simpel og nøjagtig forklaring af de keramiske materialer, som bliver anvendt til udformning og fremstilling af tandkroner.
Det gælder især for de tandkroner, der bliver fremstillet af dentale keramer, og årsagen til dette er, at en del af tandlægebranchen har store problemer med at forstå forskelle på ædelsten, metaller og keramer. Det har den betydning, at nogle tandlæger beskriver keramiske tandkroner som værende fremstillet af materialer, der er alt andet end keramiske.
Et meget anvendt dentalt keram hedder zirkonia, og det er dette keramiske materiale, der anvendes til fremstilling af mange af de tandkroner, der bliver udformet i Danmark. Det kemiske navn for zirkonia er zirkoniumdioxid.
Zirkonia er det materialenavn, der ifølge Jukka Pekka Matinlinna er den betegnelse, der er mest anvendt i tandlægebranchen – i hvert fald i mange lande. En søgning på Google viser, at zirkonia er knap så udbredt i tandlægebranchen i Danmark, når det handler om at bruge den rigtige betegnelse for materialet til en tandkrone.
Læs artikel af den finske professor Matinlinna her
Jukka Pekka Matinlinna er en finsk og international kendt professor i dental materialevidenskab (Dental Materials Science). Her kan du læse mere om ham
I Danmark foretrækker mange tandlæger mærkeligt nok at bruge navne på blandt andet metalliske materialer, når de markedsfører keramiske tandkroner.
Når en del tandlæger markedsfører keramiske tandkroner med brug af betegnelser, der utvetydigt fortæller, at tandkronerne er lavet udelukkende af metal, så er der tale om vildledende markedsføring. Det er dog nærliggende at antage, at årsagen til denne vildledning skyldes, at en del tandlæger dels bruger forældede faglige betegnelser og dels har et alt for ringe kendskab til de keramiske materialer, der anvendes til fremstilling af tandkroner.
Tandkroner, der er fremstillet af dentale keramer (keramiske materialer), bliver i flæng benævnt specifikt som porcelænskroner, keramiske kroner, helkeramiske kroner, fuldkeramiske kroner, zirkonkroner og zirkoniumkroner. Når så mange forskellige og relativt forkerte navne bliver brugt til at betegne de samme tandlægeydelser – altså tandkroner – så er der reelt tale om misvisende og fejlagtige benævnelser for materialer til tandkroner.
Misvisende og ufuldstændige materialenavne for tandkroner
Som almindelig tandpatient uden nogen viden og læring om de materialer, der anvendes til tandkroner, så vil de fleste kunder formentlig tænke på almindelig klassisk porcelæn og keramik, når de hører og ser termerne porcelæn og keramik nævnt i forbindelse med tandkroner.
Det er dog sådan, at porcelæn og keramik er meget ufuldstændige betegnelser, når det handler om de mange forskellige materialer, der i varierende kvaliteter anvendes til fremstilling af tandkroner.
Keramik og porcelæn er for mange mennesker to almene materialenavne, men hvad betyder disse to betegnelser helt præcist. Det har jeg undersøgt, og min beskrivelse herunder er en sammenfatning af informationer fra både danske og udenlandske kilder.
Keramik er ganske enkelt en fællesbetegnelse for produkter, der er fremstillet ved en proces, hvor ler bliver brændt.
Ler findes i forskellige lertyper, og når ler brændes, kan det ske ved forskellige varmetemperaturer. Alt efter lertype og brændingstemperatur vil forskellige brændte produkter få forskellige egenskaber.
Det betyder altså, at man bruger betegnelsen keramik som et overordnet udtryk for alle de mange forskellige produkter, der bliver fremstillet ved en proces, hvor ler bliver brændt.
Det vil dermed sige, at ethvert af alle de mange forskellige produkter, der kan fremstilles ved, at ler bliver brændt, kan benævnes keramik. Det har dog den betydning, at der er tale om en meget upræcis beskrivelse af det enkelte produkt.
Inden for keramik skelner man som regel mellem forskellige typer af keramik alt efter lertype og brændingstemperatur, og det er følgende typer. Raku, lertøj, fajance, stentøj, porcelæn og teknisk keramik.
På den engelske Wikipedia kan man se en oversigt med hovedgrupper af varer, som keramik omfatter, og her fremgår det tydeligt, at keramik netop er en fællesbetegnelse, der på ingen måde kan bruges som en specifik beskrivelse af et givent materiale.
Klik her og gå til siden på wikipedia
At bruge et ord som keramik som specifik betegnelse for et produkt som en tandkrone kan sammenlignes med, at man bruger et ord som kommunikationsmiddel som specifik betegnelse for en mobiltelefon.
Med andre ord, så indikerer betegnelsen “keramisk tandkrone” reelt blot, at tandkronen kan være fremstillet af et eller flere af de utallige forskellige keramiske materialer i vidt forskellige kvaliteter.
En så ringe og upræcis produktbetegnelse for en tandkrone bør naturligvis undgåes i tandlægebranchen med det formål at sikre, at hver eneste tandpatient får en fuldstændig og præcis beskrivelse af den tandkrone, som vedkommende står overfor at købe og få indsat i munden.
Inden for keramiktypen teknisk keramik findes de materialer, der anvendes til fremstilling af tandkroner i forskellige kvaliteter.
Keramiktypen porcelæn bliver reelt ikke anvendt til fremstilling af tandkroner, da der er tale om såkaldt klassisk porcelæn, og den type porcelæn kan ikke opfylde de krav, der stilles til holdbarheden for en tandkrone.
Klassisk porcelæn består som regel af 50% kaolin, 25% feldspat og 25% kvarts, og det er den høje andel af kaolin, der betyder, at der er tale om porcelæn i sin klassiske form. Kaolin er en fin hvid lerart.
Den type porcelæn, som bliver anvendt til tandkroner, består typisk kun af 5% kaolin og så af 75% feldspat og 20% kvarts.
Da kaolinindholdet er så lavt, bør dette materiale til tandkroner ikke benævnes porcelæn. Materialet bør i stedet benævnes tandporcelæn.
Klik her for at gå til DEN STORE DANSKE, der er kilden til info om porcelæn
Endnu en gang kan det konstateres, at tandlægeklinikker har vanskeligt ved at give en nøjagtig materialebeskrivelse af deres tandkroner, da langt de fleste tandlæger “glemmer” at bruge betegnelsen tandporcelæn, men blot bruger ordet porcelæn. Det må siges at være tæt på vildledende markedsføring, når andelen af kaolin er så forskellig i de to typer porcelæn.
Med hensyn til betegnelserne porcelænskroner, keramiske kroner, helkeramiske kroner og fuldkeramiske kroner kan man med rette mene, at betegnelsen porcelænskrone er tæt på at være helt misvisende.
Porcelænskrone er i hvert fald en komplet misvisende betegnelse, når nogle tandklinikker bruger dette navn for en tandkrone, der viser sig at være lavet af både tandporcelæn og metal. Og denne misvisende benævnelse ses desværre hos nogle tandlægeklinikker.
Derimod kan betegnelserne keramiske tandkroner, helkeramiske tandkroner og fuldkeramiske tandkroner forsvares som anvendelige, såfremt disse betegnelser anvendes som en fællesbetegnelse omfattende alle typer af dentale keramer (keramiske materialer) inden for teknisk keramik. Det er dog bare aldeles upræcise varenavne for en given tandkrone, og det medfører, at en kunde er ude af stand til at vurdere kvaliteten af den keramiske tandkrone, som vedkommende står overfor at skulle betale flere tusinde kroner for.
Bemærk her at keramisk, fuldkeramisk og helkeramisk er synonyme betegnelser. Og disse tre udtryk kan for almindelige kunder medvirke til at skabe forskellige opfattelser hos den enkelte kunde. Det vil nemlig kunne opfattes som om, at en fuldkeramisk såvel som en helkeramisk tandkrone er bedre end en keramisk tandkrone.
Det ville være hensigtsmæssigt for kunderne, hvis tandlægebranchen kunne blive enige om enten at bruge en enkelt betegnelse frem for tre, eller alternativt sørgede for at gøre kunder opmærksom på, at de 3 nuværende betegnelser – keramisk, helkeramisk og fuldkeramisk tandkrone – har samme overordnede og upræcise betydning.
Når betegnelserne zirkonkroner og zirkoniumkroner bliver anvendt, så bør du som tandpatient være på vagt, for her går det helt galt med materialelæren hos de tandlæger, der bruger disse betegnelser.
Zirkon og zirkonium er på ingen måde keramiske materialer. Disse to materialer er henholdsvist et silikatmineral og et overgangsmetal, som ikke kan anvendes til fremstilling af keramiske tandkroner.
Zirkon – er en ædelsten
Zirkon er et meget hårdt silikatmineral, der bliver klassificeret som ædelsten. Da zirkon – der i nogen tilfælde staves zircon – er yderst modstandsdygtigt, anvendes det blandt andet til udførelse af radiometriske dateringer af bjergarter.
Når zirkon er ædelsten, bliver materialet naturligvis også anvendt til forskellige smykkesten. Zirkon findes i forskellige farver, og ved bearbejdning kan mineralet få endnu flere farver, hvilket kan ses på de vidt forskellige smykker, som er fremstillet af zirkon.
Zirkonium – er et metal
Zirkonium – nogen gange stavet zirconium – er det 40. grundstof i det periodiske system. Zirkonium er et overgangsmetal, der er lettere end stål og har en hårdhed i samme grad som kobber. Af andre overgangsmetaller kan blandt andet nævnes jern, cobolt, titan og nikkel. Zirconium findes kun i kemiske forbindelser med andre stoffer.
Zirkon og Zirkonium er altså ikke materialer til fremstilling af tandkroner, som det ses af beskrivelsen ovenfor. Du kan læse mere om zirkonium på den engelske wikipedia
Korrekte materialenavne til tandkroner
Zirkonia og zirkoniumdioxid er hver især den rette betegnelse for det keramiske materiale, der anvendes til udformning af de fleste tandkroner.
Af de to materialenavne er zirkonia formentlig den mest anvendte benævnelse i forbindelse med markedføring, hvor zirkoniumdioxid mere er anvendt i tekniske beskrivelser. Som ovenfor beskrevet så formår mange danske tandlæger desværre ikke at bruge dette korrekte materialenavn, og vil hellere bruge navne for mineraler og metaller.
Her skal det nævnes, at der findes andre typer for keramiske materialer til fremstilling af tandkroner. Zirkonia er dog formentlig det mest anvendte dentale keram, og det er ofte netop zirkonia, der er genstand for tandlægers anvendelse af fejlagtige materialenavne.
Det skal bemærkes, at lige præcis de to materialebetegnelser for dette dentale keram kan give anledning til visse misforståelser.
Zirkonia bliver nemlig også anvendt som betegnelse for en kunstig fremstillet ædelsten, der reelt har betegnelsen kubisk zirkonia.
Zirkoniumdioxid bliver i tandlægebranchen til tider antaget for at være det samme som zirkoniumoxid, og man kan opleve, at det påståes, at der er tale om et og samme materiale med to forskellige betegnelser. Det siger dog sig selv, at når der er tale om betegnelser for materialer i den kemiske verden, så er der forskel på, om det er dioxid eller oxid, som materialenavnet ender på. Dermed er der naturligvis også forskel på zirkoniumoxid og zirkoniumdioxid, og det er altså sidstnævnte, der anvendes som materiale til tandkroner. Zirkoniumoxid kan altså ikke anvendes som dentalt keram.
På den her side kan du læse mere om dentale keramer og deres anvendelse til tandkroner. Link til Dentale keramer til tandkroner
Korrekte betegnelser for tandkroner er vigtigt
Der er sikkert både tandlæger og tandpatienter, der undrer sig over, at en betegnelse for en tandlægeydelse som tandkroner bør være helt korrekt.
Det er der dog flere årsager til, og herunder forklarer jeg nogle af dem.
For det første så er der i Danmark mange regler, der har til hensigt at beskytte forbrugerne. Det er fx vigtigt, at varer har en varedeklaration, så man som kunde kan få information om, hvad varen indeholder. Der kan tillige være andre informationer, der kan give en indikation på, om varens kvalitet og egenskaber stemmer overens med prisen.
Det er vigtigt for opretholdelse af sådanne forbrugerbeskyttende regler, at de gælder i alle brancher. Dermed altså også i tandlægebranchen.
For det andet er der flere og flere kunder, der stiller krav til de varer og ydelser, som de køber, og det gælder også for tandkroner. En tandkrone er endda en relativ dyr vare, og jo mere en vare koster, jo større er behovet for at få meget og korrekt information om varen.
For det tredje er det væsentligt, at en tandpatient har modtaget en fuldstændig og korrekt beskrivelse af en tandkrone og de materialer, der er anvendt til fremstillingen af tandkronen. Såfremt der på et senere tidspunkt opstår komplikationer med tandkronen, så er det hensigtsmæssigt, at kunden selv råder over en beskrivelse af tandkronen og de keramiske materialer, der er anvendt til den.
For det fjerde er antallet af allergikere stigende, og i den gruppe er der sikkert tandpatienter, der vil kræve at få en nøjagtig beskrivelse af indholdsmaterialer i en keramisk tandkrone. Og dermed ikke blot nøjes med en tandlæges tolkning af materialer og en deraf følgende forsikring om, at materialerne er sikre at bruge for en given kunde.
For det femte er der forbrugere, der bevidst fravælger visse firmaer ud fra mere personlige og forbrugerpolitiske årsager, og de bør have mulighed for at få fuld information om både materialer og producenten, der fremstiller materialerne.
For det sjette er det væsentligt, at der bliver gjort mere for, at tandpatienter generelt får mere indflydelse og medbestemmelse på de tandlægeydelser, som de køber hos deres tandlæge. Jo mere en tandpatient ved om en given ydelse, jo større er muligheden for, at patienten med tandlægens rådgivning vil kunne tage det valg af ydelse, der giver størst værdi.
Så der er faktisk mange gode argumenter for, at tandkroner og de keramiske materialer bliver korrekt beskrevet, og at disse varedeklarationer bliver overleveret til kunderne.
På den her side kan du læse om bedre markedsføring af tandkroner