Guldkroner og MK-kroner har i mange år været de foretrukne kronetyper, men er nu på vej ud af markedet.
Materialer som guld og metal er i de senere år blevet erstattet af keramiske materialer med konkurrerende egenskaber.
Guldkroner
Guldkroner har tidligere været den mest anvendte kronetype. Det skyldes, at guld er slidstærk og let at forme. Det store problem med tandkroner af guld er, at de er umulige at få til at ligne naturlige tænder i farve og i den levende overfladestruktur.
Med fremkomsten af keramiske materialer, der løbende er blevet udviklet til at have en styrke, der som minimum er på højde med guldet til tandkroner, så bliver guldkroner efterhånden kun anvendt i tilfælde, hvor særlige forhold gør sig gældende.
Så den grundlæggende forskel på guldkroner og andre kronetyper er, at det er umuligt at skabe en naturtro tand i guld.
Metalkeramiske kroner
Disse tandkroner benævnes også MK-kroner. Som navnet antyder, så består en metalkeramisk krone af to forskellige materialer. Dels af metal og dels af keramik. Metallet er typisk guld eller anden form for ædelmetal og keramikken er porcelæn.
En metalkeramisk tandkrone bliver udformet med et indre lag bestående af guld og et ydre lag bestående af porcelæn. Ideen med at fremstille tandkroner i metal og keramik er, at man på den måde forsøger at kombinere gulds styrke med de muligheder, som porcelæn giver med hensyn til at få tanden til at ligne en ægte tand.
Det er en stor udfordring at fremstille en æstetisk og naturtro tandkrone med de metalkeramiske materialer. Porcelæn har nemlig en gennemskinnelighed, der betyder, at det er svært at få porcelæn til at se naturligt ud, når der er et indre lag af guld og dermed en mørke farve, der skinner gennem guldet.
Porcelæn har de egenskaber, der er en forudsætning for, at en tandtekniker kan udforme en tandkrone, så den ligner en naturlig tand. En af de egenskaber er den nævnte gennemskinnelighed (translucens), som også kendetegner ægte tænder.
Hvor ægte tænder har en indre kerne med hvide nuancer, har den metalkeramiske krone til gengæld de mørke guldfarvede nuancer. Det betyder, at det er vanskeligt at få en metalkeramisk krone til at ligne en naturlig tand, fordi de mørke nuancer skinner igennem porcelænet.
Udviklingen inden for keramiske materialer går meget stærkt, og styrken på helkeramiske tandkroner er i dag så stor, at mange tandlæger og dentale laboratorier foretrækker, at tandteknikerne designer tandkroner udelukkende med anvendelse af keramik.
Den grundlæggende forskel på en krone i guld eller i metalkeramik er altså, at den metalkeramiske tandkrone kan udformes til at ligne en naturlig tand i et vist omfang.
Når den metalkeramiske krone derimod sammenlignes med en tandkrone af helkeramisk materiale, så er forskellen grundlæggende den, at der er større udfordringer i designprocessen, når man arbejder med at skabe samspil mellem det mørke guld og det gennemskinnelige porcelæn.
Guld og metalkeramik
Fælles for kronetyperne guldkroner og MK-kroner er, at de begge efterhånden kun tilbydes i særlige tilfælde. Der kan være tandpatienter, hvor øvrige tænder og mund betyder, at det bedste valg af tandkrone vil være en guldkrone.
MK-kroner har været forholdsvist prisbillige i forhold til øvrige kronetyper, men det er et spørgsmål, om det stadig kan svare sig at vælge en MK-krone for at spare et lille beløb på bekostning af en forholdsmæssig større grad af kvalitet.
Det er åbenlyst, at guldkroner og MK-kroner er forældede kronetyper, og de er mere og mere er på vej ud af markedet, til fordel for keramiske tandkroner. Dette skyldes formentlig det faktum, at den store konkurrence på markedet for fremstilling af keramiske materialer til tandkroner medfører en hurtig udvikling materialerne, hvor især zirkonmaterialer ser ud til at være de klart bedste på nuværende tidspunkt.
