Dentale keramer til fremstilling af tandkroner har egenskaber, der muliggør unik tilpasning af hver enkelt tandkrone.
Denne side handler om dentale keramer til tandkroner. Keramerne kan fremstilles i forskellige kvaliteter og med forskellige egenskaber, hvilket har den betydning, at en given tandkrone kan få de egenskaber og den kvalitet, der er behov for.
Da mange tandlæger i deres markedsføring har vanskeligt ved at bruge korrekte betegnelser for dentale keramers egenskaber og anvendelsesmuligheder, så medfører dette, at deres kunder vil have svært ved at få den relevante viden, der sikrer, at de kan vælge den tandkrone, der bedst muligt dækker deres behov.
Her på siden forsøger jeg at beskrive dentale keramer, og hvordan de bruges til fremstilling af tandkroner, så hver enkelt tandkrone opnår de egenskaber og den kvalitet, som vil give en tandpatient den bedste løsning.
Dentale keramer og deres egenskaber
Dentale keramer er en del af det materialeområde, der kaldes teknisk keramik. Der foregår kontinuerligt en omfattende innovativ udvikling af de tekniske keramiske materialer til anvendelse i tandlægeindustrien. Her er det især produkter som tandkroner og tandbroer, at udviklingen af dentale keramer er rettet mod.
Da tandpatienter ofte efterspørger tandkroner, der både er langtidsholdbare og æstetisk flotte, så stiller disse behov nogle grundlæggende krav til de virksomheder, der udvikler forskellige materialer, der kan anvendes til design, udformning og fremstilling af tandkroner.
Dentale keramer til tandkroner er en beskrivelse, der ser ud til at være relativ ny i tandlægebranchen, og såvidt jeg kan tolke det, er der tale om en mere korrekt dentalfaglig betegnelse end anvendelsen af keramiske tandkroer, der er en upræcis benævnelse. Betegnelsen dentale keramer bliver i hvert fald generelt anvendt af dentalfaglige personer, når man læser om dette emne på udenlandske hjemmesider. Og så kan man også finde betegnelsen dentale keramer, når der i Tandlægebladet er artikler skrevet af især norske og finske tandlæger, tandteknikere og andre dentalfaglige personer.
På internettet findes der umiddelbart kun et begrænset omfang af artikler, der kan give en indikation på, hvornår betegnelsen “dentale keramer” er blevet en mere anvendt benævnelse. I Danmark vil der materialenavnet dentale keramer forhåbentlig snarligst vinde indpas som den mest anvendte og korrekte betegnelse for materialer til fremstilling af keramiske tandkroner.
Digitale kemiske processer
Stort set alle keramiske materialer – dentale keramer – til fremstilling af keramiske tandkroner bliver i dag produceret ved hjælp af kemiske processer, hvor forskellige materialer blandes med henblik på at skabe det bedst mulige keramiske materiale.
Det er desuden et faktum, at ler ikke længere indgår som et materiale i mange af disse kemisk fremstillede dentale keramer til tandkroner. Af den grund vil det netop også give god mening, hvis tandlægebranchen ophører med at bruge udtryk som keramiske, helkeramiske og fuldkeramiske tandkroner samt porcelænskroner, da keramik jo som nævnt er en fællesbetegnelse for produkter, der er fremstillet af brændt ler.
Her på hjemmesiden vil betegnelserne keramiske, helkeramiske og fuldkeramiske tandkroner stadig blive anvendt i et vist omfang, så længe de bliver anvendt af tandlæger, da hjemmesiden forsøger at afspejle det, der foregår i tandlægebranchen.
Som nævnt bliver dentale keramer fremstillet ved kemiske processer, der foregår digitalt. Keramerne er kort fortalt resultater af avancerede kemiske bindinger, der danner molekyler, der videre danner faste stoffer med forskellige gitterstrukturer.
Denne fremstillingsmetode sikrer, at keramerne er meget modstandsdygtige mod kompression og kemiske påvirkninger. Desuden er keramerne korrosionsbestandige. Dermed har dentale keramer nogle egenskaber, der er meget efterspurgte, når det handler om design og fremstilling af tandkroner med høj styrke.
De nævnte gitterstrukturer har stor betydning for dentale keramers styrke og stabilitet. En gitterstruktur kan være amorf (formløs) og ustruktureret, eller den kan være krystallinsk og velstruktureret.
En struktureret og krystallinsk gitterstruktur er stærkere og mere stabil end en ustruktureret og amorf gitterstruktur.
Dentale keramer kan variere fra materialer med den stærke gitterstruktur til materialer med den svagere gitterstruktur.
Dentale keramer kan udvikles med begge typer gitterstrukturer, der har forskellige nyttige egenskaber i forhold til de krav, der stilles til en tandkrone alt efter, hvor tandkronen skal indsættes i et tandsæt. Derudover bliver en del dentale keramer udviklet med en kombination af de to gitterstrukturer.
De dentale keramer, som indeholder en høj grad af en amorf gitterstruktur er særdeles velegnende til at designe og udforme meget æstetiske overfladelag på tandkroner.
Dentale keramer med et højt indhold af krystallinsk gitterstruktur har til gengæld en høj styrke, hvilket også er et krav til en tandkrone.
Det har den betydning at mange keramiske tandkroner bliver designet og udformet med både en kerne og et yderlag. Yderlaget benævnes ofte som dæklag.
Tandkronens kerne består af dentale keramer med høj styrke, og dæklaget består af de dentale keramer, som gør det muligt at give tandkronen et æstetisk og naturtro udtryk.
Dette er en helt simpel forklaring af måden, hvorpå tandkroner af dentale keramer hovedsageligt er blevet designet og udformet i de senere år. Design og udformning af tandkroner sker i dag generelt på samme måde.
Der foregår dog en kontinuerlig udvikling af de teknisk keramiske materialer, hvor producenter forsøger at udnytte de dentale keramers egenskaber på bedst mulig vis, så tandteknikere dermed får flere muligheder for at designe og forme enhver tandkrone, så den kan blive maksimalt tilpasset den enkelte tandpatient.
De dentale keramer kan opdeles i tre grupper, som består af de to ovennævnte samt en tredje gruppe, der er en blanding af de to andre. De tre grupper af dentale keramer er dermed følgende:
- Kernekeram
- Dækkeram
- Blandingsfasekeram
Kernekeram til kernen i tandkroner
Kernekeram er dentale keramer med en overvejende krystallinsk struktur, hvilket giver en høj styrke. Kernekeram er dermed velegnet til tandkroner, der skal sidde på kindtænderne, da der er et højt tyggetryk på netop disse tænder.
Kernekeramer fremstillet af materialet zirkonia er så stærke, at de kan anvendes i stedet for metaller, som tidligere har været et meget anvendt materiale til kernerne i tandkroner.
Det kemiske navn for zirkonia er zirkoniumdioxid.
Metaller anvendes stadig i et mindre omfang, og det kan undre, at der er tandlæger, der stadig sælger metalkeramiske (MK) tandkroner, da zirkonia er et væsentligt bedre materiale.
Kernekeramer bliver også benævnt synonymt som polykrystalline keramer og højstyrkekeramer.
Kernekeramer er stærke og stive, hvilket er efterspurgte faktorer ved fremstilling af tandkroner. Til gengæld er det sværere at skabe et æstetisk ydre udseende på en tandkrone med et kernekeram.
Polykrystalline keramer består overvejende af én enkelt type krystalpartikler i hele materialet, og i dag er der mange materialeproducenter, der i udpræget grad anvender zirkonia til deres dentale keramer, der af tandteknikere bruges til fremstilling og design af tandkroner.
Dentale keramer baseret på zirkoniumdioxid bliver ofte beskrevet som stærkere end alle andre materialer, og zirkonia giver også flere valgmuligheder i forhold til at skabe de rette farver og translucens på hver enkelt tandkrone.
Producenter af dentale keramer med brug af materialet zirkoniumdioxid (zirkonia) foretager en kontinuerlig udvikling med henblik på at skabe forskellige lag af keramer, der i kombination kan sikre tandkroner, der både har ekstrem styrke og en høj æstetik, der kan gøre en tandkrone fuldstændig naturtro.
I den forbindelse skal det bemærkes, at det kræver en tandtekniker med kunstneriske kompetencer at skabe en æstetisk og naturtro tandkrone i zirkonia, da hele den håndarbejdende proces med design og udarbejdelse af en tandkrone er en kompliceret opgave, der bliver udført i flere trin.
Dækkeram til tandkroners ydre lag
Dækkeramer er fremstillet af materialer, der har en overvejende amorf struktur, hvilket gør keramerne velegnede til udformning af meget æstetiske ydre lag på tandkroner.
Dækkeramer har generelt en lav brudstyrke, der er mindre end et normalt tyggetryk. Materialerne til dækkeramer er både sprøde og skøre, hvilket umiddelbart gør, at de relativt nemt kan gå i stykker. Det sker dog sjældent, da dækkeramer anvendes sammen med kernekeramer og dermed bliver bundet til stærkt og fast underlag, som udgøres af kernekeramerne. Med denne binding vil kernekeram og dækkeram blive til en samlet enhed, der opnår høj styrke. På den måde vil en tandkrone opnå både en høj styrke og en formfuldendt æstetik.
Som tidligere nævnt har dækkeramer de egenskaber, der gør, at kompetente og dygtige tandteknikere har mulighed for at efterligne tænders naturlige emalje og dentin. Disse egenskaber giver tandteknikere mulighed for at arbejde med farve, refleksion, opacitet, translucens, flourescens og skyggevirkning.
I dag findes der materialeproducenter, der har udviklet dentale keramer af zirkonia på en sådan måde, at enhver tandkrone kan designes og udformes af et enkelt stykke keram, og som minimum opnå mindst samme styrke og naturtro udseende, som tandkroner fremstillet med både kernekeram og dækkeram.
Blandingsfasekeram til tandkroner
Udover kernekeram og dækkeram findes der som nævnt en blandingsfasekeram, der er en blanding af de to andre keramer.
Blandingsfasekeramer bliver også benævnt forstærkede keramer og hybridkeramer.
Styrke og æstetik for tandkroner fremstillet af blandingsfasekeram er defineret ud fra andelen af krystallinske partikler i den materialeblanding, der er anvendt til en given tandkrone. Hybridkeramerne består typisk af 50-70% krystallinske partikler, og dermed ligger blandingsfasekeramer et sted midt imellem kernekeram og dækkeram med hensyn til egenskaberne for styrke og æstetik.
Hybridkeramers krystallinske partikler er indlejret i en amorf fase, der er en form for glas, og deraf kommer navnet glaskeram.
Glaskeramer til tandkroner bliver fremstillet af et materiale bestående af glasmasse og fremstillingen sker ved anvendelse af flere fortløbende processer.
Der findes flere forskellige glaskeramer til produktion af tandkroner, og forskellen på glaskeramerne er defineret på baggrund af andelen af krystallinsk fase, typen af krystaller, og ud fra hvilken kemisk og digital måde de er fremstillet på.
Udvikling af dentale keramer i historisk perspektiv
Udviklingen af keramiske materialer og dentale keramer har været og er stadig støt stigende imod fremstilling af keramer, der såvidt muligt kan indeholde alle de efterspurgte faktorer i forhold til den styrke og æstetik, som tandpatienter ønsker, at deres tandkroner og tandbroer skal indeholde.
Det vil logisk sige, at jo nyere et dentalt keram er, så bedre er det. Og det vil omvendt sige, at jo ældre materialer til fremstilling af tandkroner er, jo ringere er de.
I årene cirka 1960 til 1980 var det metalkeramiske tandkroner, der prægede markedet. De bliver også benævnt som MK-tandkroner eller MK-kroner. I nogle tilfælde kan man støde på betegnelsen PFM-kroner, som er et fjerde navn for disse tandkroner.
MK-tandkroner bruges i et stadigt mindre omfang, men de bliver dog stadig tilbudt af nogle tandlæger.
Fra omkring år 1980 til 2000 er det primært glaskeram, der bliver anvendt til fremstilling af tandkroner. Glaskeram bliver af en del tandlæger benævnt glaskeramik. Glaskeramer bliver stadig anvendt til fremstilling af tandkroner, men markedet er i dag præget af tandkroner, der er fremstillet af zirkoniumdioxid.
Zirkonia keram til tandkroner blev første gang introduceret på markedet omkring år 2000, og med den hastige produktudvikling inden for zirkoniumdioxid ser det umiddelbart ud til, at det især er dette dentale keram, som er det mest foretrukne valg til tandkroner i dag og formentlig vil være det i mange år frem.
Hvordan ser markedet ud lige nu
Blandingsfasekeramer
Til generel information kan det nævnes, at på det skandinaviske og dermed også danske marked har nogle af de mest anvendte blandingsfasekeramer varenavne som IPS e.max og Vita Suprinity.
Derudover bruger en del tandklinikker varenavnet Cerec kroner. Cerec er navnet på en metode til hurtig fremstilling af tandkroner. Benævnelsen cad/cam kroner bruges også flittigt, og det betyder bare, at tandkronen er designet med cad/cam teknologi, der er en ganske almindelig produktionsmetode i mange andre brancher.
Så når man ser markedsføring af Cerec kroner, får man som regel ikke nogen brugbar viden om kvaliteten af de materialer, der anvendes til denne type tandkroner.
Jeg har på internettet søgt på “cerec krone” og tjekket 10 tilfældigt udvalgte tandklinikker, som bruger Cerec. Alle 10 tandklinikker bruger glaskeram (blandingsfasekeram) til deres tandkroner. Til trods for at glaskeram har en ringere styrke end zirkonium, bliver det ofte i tandklinikkers markedsføring pointeret, at glaskeram er det bedste materiale til tandkroner.
Zirkonia keramer
Der findes en del europæiske producenter af det dentale keram zirkonia. Det er relativt vanskeligt og tidskrævende at finde frem til disse virksomheder, og jeg har indtil videre kun fundet 3 producenter, der leverer zirkoniumdioxid keramer til danske tandteknikere og dermed også til tandlæger.
Dentale laboratorier såvel som tandlæger giver generelt kun ganske få informationer om de dentale keramer, som de bruger til fremstilling af keramiske tandkroner.
Som den direkte sælger til kunden, så burde i det mindste tandlæger give fyldestgørende oplysninger om de dentale keramer, der er anvendt i de tandkroner, som en tandklinik sælger.
De 3 zirkoniaproducenter er følgende:
- Amanngirrbach med varemærket Zolid.
- 3M med varemærket Lava™ Zirconia.
- Zirkonzahn med varemærket Prettau® Zirconia
Af disse producenter af dentale keramer som zirkoniumdioxid er Zirkonzahn det firma, som jeg kender bedst. De har en meget informativ hjemmeside, hvor der er mulighed for at se og læse om forskellige type tandkroner fremstillet af zirkonia.
På Zirkonzahns hjemmeside er der en side med tandkroner af zirkoniumdioxid, hvor det er tydeligt, at zirkonia sagtens kan anvendes til at designe og skabe tandkroner og tandbroer med både høj styrke og høj æstetik. Klik her og gå til siden
Som tidligere nævnt kræver det tandteknikere med stærke kompetencer inden for formgivning og evner til at kunne skabe tandkroner, der er sammenlignelige med de naturlige tænder, så en given tandpatient kan få et tandsæt, hvor det er umuligt at se forskel på de kunstige tandkroner og de naturlige tænder.
Kunders indflydelse på valg af tandkrone
For at en kunde hos tandlægen kan få indflydelse på valget af en tandkrone, så er det afgørende, at kunden får nogle sammenlignelige informationer om de dentale keramer, som tandkronen skal fremstilles af.
I den forbindelse ville det være hensigtsmæssigt, om der i tandlægebranchen var en standardiseret oversigt med inddeling af de dentale keramer og deres egenskaber. Det ville give både tandlæger og tandpatienter et overblik, der kunne danne grundlag for relevante sammenligninger af tandkroner med forskellige sammensætninger af dentale materialer.
En sådan oversigt ville desuden forpligte tandlæger til at inddrage deres tandpatienter i valg af tandkroner, hvilket yderligere ville have den betydning, at tandlæger ville være nødt til at forklare deres kunder, hvilke resultater og konsekvenser en given tandkrone vil have for kunden på både kort og langt sigt.
På siden omhandlende markedsføring af tandkroner er der mere information om det hensigtsmæssige i at lade tandpatienter få mere indflydelse på valg af tandkroner.