Bedre markedsføring af tandkroner er til gavn for både tandpatienter og tandklinikker.
Tandkroner bliver hos mange tandklinikker markedsført med brug af mangelfulde og forkerte informationer.
Derfor er der et væsentligt behov for, at der bliver gjort mere for, at de pågældende tandlægeklinikker begynder at leve op til de love, som tandlæger er underlagt i forhold til at give fyldestgørende information om enhver tandbehandling til deres kunder.
Den misvisende og mangelfulde markedsføring er især markant, når tandklinikker markedsfører og sælger tandkroner og dermed også tandbroer, der er fremstillet med brug af keramiske materialer som eksempelvist zirkonia og glaskeram.
Når en given tandklinik markedsfører sig med misvisende information, så er det til klar ulempe for kunderne, men det er i lige så høj grad til ulempe for de tandklinikker, der har styr på deres markedsføring.
Så en opstramning af markedsføringen af tandkroner vil komme både tandlægebranchen og tandpatienterne tilgode.
Tandklinikker og kundeforhold
Tandlægebranchen består af firmaer (tandklinikker), der tjener penge på at sælge tandlægeydelser som eksempelvis tandkroner til deres kunder – ofte også omtalt som tandpatienter.
Her er altså tale om et helt almindeligt kundeforhold, som det ses i enhver anden kommerciel branche. Det betyder, at tandpatienten skal kunne forstå og regne med den information, som vedkommende modtager af tandlægen omkring alle tandbehandlinger og dermed også tandkroner og tandbroer. Da der er tale om en sundhedsydelse, så har tandlæger en særlig forpligtelse til at give tandpatienter en fyldestgørende og korrekt information om enhver given tandbehandling.
Det er helt almindeligt forekommende, at der kan opstå tvister mellem en tandlægeklinik og en given kunde. En tvist vedrørende en tandkrone eller en tandbro kan have stor betydning for tandpatienten, da det dels er en relativ dyr tandlægeydelse, og dels er en tandbehandling, der kan være problemfyldt at reparere eller lave helt om.
Såfremt kunden har en begrundet klage over en tandbehandling vedrørende en eller flere tandkroner, så er det klart, at tandpatienten gerne vil have løst dette problem hurtigt og uden beregning.
Der vil altså være situationer, hvor der mellem tandlægeklinik og tandpatient vil være behov for at udveksle synspunkter, argumentationer og især beviser, der handler om en given tandbehandling. I en sådan situation vil mange tandpatienter i dag stå uden beviser, da al information og dokumentation for tandbehandlinger er i hænderne på tandlægen, da det er tandklinikken, der opbevarer al information og dokumentation om de tandbehandlinger, som tandpatienterne har modtaget.
Det vil sige, at en tandpatient kan risikere at stå meget dårligt i en tvist med tandklinikken, da det er tandlægen, der i egen interesse og efter behag har muligheden for at beslutte, hvilken information og dokumentation, tandpatienten kan få i hænde; uanset hvad love, regler og almindelig god forretningsetik ellers foreskriver. Heldigvis er flertallet af tandlæger reelle i deres praksis, men der vil altid være en risiko for, at en sag går i hårdknude.
Såfremt en tandlæge rent faktisk har ydet en ringe tandbehandling eller endda har forårsaget skader på tandpatientens tænder, så kan det tænkes, at tandlægen vil modsætte sig at give tandpatienten den fulde dokumentation, da det jo vil være til skade for tandlægen.
Dette er en uhensigtsmæssig måde at stille kunder hos tandklinikker, og det bør være sådan, at kunderne forud for deres betaling af tandbehandlingen modtager al den information og dokumentation vedrørende den tandbehandling, som de skal betale for.
I en tvist hvor en tandpatient klager over en tandbehandling vedrørende en tandkrone eller tandbro, er det vigtigt, at kunden har alle de dokumentationer, som giver vedkommende vægtige bevismuligheder. Her er det væsentligt, at tandpatienten er i besiddelse af en form for varedeklaration, der for alle relevante forhold vedrørende tandkronen eller tandbroen beskriver de dentale keramer og deres egenskaber.
Lov om markedsføring af sundhedsydelser
Følgende paragraf i loven er ganske tydelig, og burde være noget alle tandklinikker kunne overholde.
Kapitel 2, § 2. Der må ikke ved markedsføring af sundhedsydelser efter denne lov anvendes urigtige, vildledende eller urimeligt mangelfulde angivelser.
Se Lov om markedsføring af sundhedsydelser
Det er muligt, at de mange vidt forskellige betegnelser, der i markedsføringen bliver anvendt for tandkroner, reelt blot er termer og udtryk, som er almindeligt brugt i tandlægebranchen i dagligdagen mellem de dentalfaglige personer. Som en slags uformel værkstedssprog indeholdende blandt andet forældede betegnelser og fagslang.
Det er naturligvis acceptabelt, at sådanne udtryk og termer bliver brugt mellem fagpersoner, fordi de ved, hvad disse udtryk og termer dækker over.
Til gengæld er det i markedsføring rettet mod tandpatienter helt uacceptabelt at bruge benævnelser og betegnelser, som kan medvirke til, at kunderne køber tandkroner såvel som tandbroer på helt misvisende og vildledende grundlag.
Det er tandlægernes ansvar, at deres kunder får fuldstændige fyldestgørende informationer om den tandbehandling, de modtager. Det omfatter også tandkroner såvel som tandbroer og de dentale materialer, der er anvendt til udformning af tandkronerne og tandbroerne.
Det er efter min mening helt klart vildledende, når tandlæger i deres markedsføring bruger benævnelser som følgende: Ren keramik, fuld keramik, porcelænskroner, keramikkroner, zirkonkroner og zirkoniumkroner. Det er ligeledes vildledende at bruge følgende navne om dentale keramer: Porcelæn, zirkon, zirkonium og zirkoniumoxid
Ren keramik og fuld keramik er på ingen måde en materialebeskrivelse, da keramik er en fællesbetegnelse for forskellige specifikke keramiktyper, hvoraf de fleste ikke kan anvendes til fremstilling af tandkroner.
Porcelænskroner er ikke lavet af porcelæn, men af tandporcelæn, som har et væsentlig lavere indhold af kaolin, end rigtigt porcelæn har.
Zirkon og zirkonium er henholdsvist et mineral og et metal og dermed ikke i nærheden af at være keramiske materialer.
Der er muligvis dentalfaglige personer, der gerne kaster sig ud i et forsvar af brugen af de mange både rigtige og forkerte navne på tandkroner, og selv om der skulle kunne argumenteres for brugen af alle benævnelserne, så er det under alle omstændigheder en ringe og vildledende markedsføring.
Med anvendelse af så mange forskellige navne om en og samme vare – nemlig tandkroner, der samtidig er en vare, der kan være vanskelig at forholde sig til for mange kunder, så vil kunderne have svært ved at vurdere en given tandkrone. Af den grund vil det også være vanskeligt for kunder at sammenligne forskellige tandkroner på fx pris og kvalitet.
Det betyder, at den kommercielle konkurrence, der burde komme kunder tilgode via muligheden for at sammenligne tandkroner fra forskellige tandklinikker, i mange tilfælde forsvinder.
Vejledning om dentalt udstyr efter mål
Tandlæger og andre dentalfaglige personer er omfattet af love og regler i “Vejledning om dentalt udstyr efter mål”.
Her er link til vejledningen
Denne vejledning beskriver krav og præciserer reglerne for vidt forskellige produkter i dentalsektoren. Tandkroner og tandbroer er dermed også omfattet af vejledningen.
Ifølge vejledningen er der en stor mængde af krav til kontrol af blandt andet tandkroner og tandbroer, og i det arbejde ville det være oplagt, at tandlægerne tillige udarbejder deklarationer til tandkronerne og tandbroerne i forhold til en standard, der skulle gælde hele tandlægebranchen. Det ville være en hjælp til tandlæger i forhold til at dokumentere kvalitet og lignende af de tandkroner og tandbroer, som de markedsfører og sælger til deres kunder.
Ligeledes vil det for tandpatienter kunne skabe et mere korrekt og bedre grundlag for at forstå, hvad en given tandkrone kan tilføre den enkelte tandpatient af værdi for de penge, som vedkommende skal betale for en tandkrone eller en tandbro.
En standardiseret oversigt med dentale materialers egenskaber vil desuden gøre det nemmere for tandpatienter at sammenligne forskellige tandlægers priser og tilbud på tandbehandling omfattende tandkroner og tandbroer.
Med specifikke varebeskrivelser af tandkroner ville et valg af en tandkrone kunne foretages af en tandpatient på en mere oplyst måde og med inddragelse af tandlægen i en rådgivende funktion; i stedet for at tandlægen egenrådigt tager valget af tandkrone på kundens vegne.
Når der er et lovmæssigt krav til tandlæger angående sporbarhed af dentale keramer, så kan det virke underligt, at tandlægeklinikker er så sparsomme med at give oplysninger om de dentale keramer, der er anvendt i de tandkroner, som de sælger til deres kunder.
Hvis de sparsomme informationer om de keramiske materialer skyldes uvidenhed eller en form for ligegyldighed overfor kunderne, så er der tale om et stort problem, og det vil tillige være svært for en tandlæge at kunne spore de dentale keramer, der er anvendt i en given tandkrone.
I vejledningen bliver det beskrevet, at blandt andet tandlæger skal gemme den dokumentation, der gør det muligt at spore materialer. Sporbarhed er en vigtig del af patientsikkerheden, og det vil derfor være helt oplagt, at enhver tandpatient som en ekstra sikkerhed får den dokumentation, der gør det muligt at spore de dentale materialer, som tandpatienten har fået sat ind i munden, hvis det på et tidspunkt skulle blive relevant.
Bedre valg af tandkroner via deklarationer
Kunder vil kunne få en mere informeret indflydelse på deres valg af tandkroner, hvis valget sker på baggrund af en varedeklaration for hver type tandkrone og en oversigt, der gør det muligt at sammenligne forskellige typer tandkroner.
Den norske professor Marit Øilo, der blandt andet forsker i dentale materialer, har tilbage i 2016 i en artikel i Tandlægebladet foreslået, at den dentale branche bør anvende en inddeling af tandkroner, der bygger på information vedrørende andelen af krystalstruktur og anvendelsesområde. Anvendelsesområdet er et udtryk for, hvilke tænder der skal forstærkes såvel som erstattes af givne tandkroner med de mest relevante egenskaber.
Artikel kan læses i Tandlægebladet her
Information om Marit Øilo kan læses her
Især styrkeforhold og tildels æstetik er områder, hvor det inden for dentale keramer er muligt at angive nogle mål og informationer, der kan sammenlignes med henblik på at vælge det materiale, der vil være mest hensigtsmæssigt at anvende til udarbejdelse af en given tandkrone.
I en oversigt med inddeling af materialer og deres egenskaber er det desuden muligt at angive nogle af egenskaberne med tal. Styrke kan fx angives med MPa, hvor det er sådan, at jo højere måltal jo højere er styrken. Elasticitet kan angives med GPa. Her siger måltallet noget om et materiales elasticitet og fleksibilitet.
Med sådanne mål, informationer og beskrivelser er der mulighed for, at dentale keramer vil kunne vises i en standardiseret materialeoversigt, som alle tandlæger derfor vil kunne bruge dels i deres markedsføring af tandkroner og tandbroer, og dels når de vejleder deres kunder i forbindelse med valg af en tandkrone eller en tandbro.
En standardiseret materialeoversigt samt en deklaration for den enkelte tandkrone vil kunne medvirke til, at alle tandlæger bliver forpligtede til at inddrage tandpatienter i valg af tandkroner og tandbroer. Det vil desuden have den betydning, at tandlæger skal kunne forklare deres kunder, hvilke resultater og konsekvenser en given tandkrone vil have for tandpatienten på både kort og langt sigt.
Når man tænker på, at der er så mange tandlæger, der i deres markedsføring har problemer med at angive den korrekte type dentalt materiale for de tandkroner, som de forsøger at sælge til deres tandpatienter, så burde tandlægebranchen tage initiativ til at skabe en mere korrekt og ensartet brug af materialebetegnelser.
For alle de tandlæger, som har fuldstændigt styr på, hvilke dentale keramer, der er anvendt i de tandkroner, som de sælger, vil det være hensigtsmæssigt, at konkurrerende tandlægeklinikker bruger korrekte termer i deres markedsføring.
Vildledende markedsføring af tandkroner og tandbroer er til konkurrencemæssig skade for reelle tandlægeklinikker, og den kan være til sundhedsmæssig skade for tandpatienter – og er dermed i sidste ende til skade for hele tandlægebranchen.
Mere unik markedsføring af tandkroner
I forhold til tandlægers markedsføring af tandkroner er en inddragelse af tandteknikerens kompetencer selvfølgelig en faktor, der er relativ diffus, men til gengæld er det reelt den del af markedsføringen af tandkroner, hvor der er mulighed for at skabe en reel konkurrencefordel. Der er jo netop et større spektrum af forskelligheder hos tandteknikere, da der jo er tale om mennesker, end der er forskelligheder i tandkronematerialer, der er maskinelt og digitalt fremstillet.
Derudover kunne tandlæger eksempelvist oplyse deres tandpatienter om, hvad der kendetegner de materialeproducenter, som tandlægerne bruger via de tandteknikere, der leverer tandkroner til tandlægerne. Det kan være relevant information for mange af de kunder, der gerne vil kunne vælge varer, der er produceret af en virksomhed, som eksempelvis udviser forskellige former for ansvar for klima, miljø og det omgivende samfund.
Tandklinikker vil også kunne differentiere sig ved at give mere information om den viden, som deres tandlægere og tandplejere løbende tilegner sig.
I forhold til især tandkroner og tandbroer vil en større ensartethed i navngivning og beskrivelse gør det mere overskueligt for kunderne at vælge en tandkrone såvel som en tandbro, der begge kan betegnes som værende komplicerede varer.
Tandklinikkerne har en forpligtelse helt specifikt i Loven om markedsføring af sundhedsydelser og i forhold til deres egen ordentlighed over for deres tandpatienter, der altså er kunder med krav om at blive korrekt oplyst om, hvilke varer – tandkroner og tandbroer – de køber.