Tandpleje af høj kvalitet har betydning for hele kroppens sundhed. Det gælder også med hensyn til tandbehandling.
Du skal vælge den rigtige tandbehandling, hvis du vil bevare sunde tænder, en sund mund og en sund krop.
Som udgangspunkt er tandpleje den form for tandbehandling, som bliver tilbudt børn og unge under 18 år.
Tandpleje handler dog også om, hvordan du holder dine tænder i orden, så du kontinuerligt har nogle tænder, der fungerer fuldstændigt, som det er meningen, at de skal. Her omfatter tandplejen de regelmæssige tandeftersyn og den daglige tandbørstning og brug af tandtråd, som din tandlæge eventuelt kan vejlede dig i at bruge på den rigtige måde.
Din egen daglige tandpleje er vigtig
Her på Bedre tandbehandling handler tandpleje tillige om, hvordan du sikrer dig, at din mund og dine tænder bliver ved at fungere optimalt, selv om du kommer i en situation, hvor du skal have indsat fx en tandkrone, en tandbro eller en tandprotese.
Tænder har som nævnt stor indflydelse på sundheden i din krop, og derfor er det vigtigt, at du har fokus på kvalitet, når du overvejer:
- Hvordan får jeg de bedste dentale materialer ved køb af kunstige tænder.
- Hvor og hvordan får jeg den bedste behandling af mine egne naturlige tænder.
En kunstig tand kan være en tandkrone, og er der tale om flere kunstige tænder, vil det typisk være en tandbro. Hvis du tillige mangler en enkelt tandrod eller flere tandrødder, så kan de erstattes af et eller flere tandimplantater.
Derudover findes der tandproteser, som også er kunstige tænder, men udformet til et andet formål.
På den her side får du informationer, der blandt andet giver svar på spørgsmål som følgende:
- Hvor bør jeg købe kunstige tænder
- Hvad er forskellen på en tandkrone eller bro og en tandprotese
- Hvor er det bedst at få behandlet sine tænder
Hvor bør jeg købe kunstige tænder
Køb af kunstige tænder af høj kvalitet handler om, at du for enhver tand, der skal forstærkes eller udskiftes bør investere i en kunstig tand, der er lige så naturtro som den oprindelige tand, der bliver erstattet.
Når du som tandpatient har behov for en eller flere kunstige tænder til forstærkning eller udskiftning og erstatning af eksisterende eller manglende tænder, så gælder følgende.
Du får de bedste kunstige og nye tænder, når tænderne er designet og fremstillet med en tandteknik, der er baseret på håndværk, hvor det håndlavede arbejde udgør den primære del af den designmæssige udformning.

Udformning af en kunstig tand bør tage udgangspunkt i morfologi, der handler om de blivende tænders form, størrelse, overfladestruktur og farvespil.
Uanset hvor avanceret en maskine til tandfremstilling kan programmeres, kræver det grundlæggende et menneskeligt øje at kunne opfatte de eksisterende tænders morfologi for at kunne designe og udforme kunstige tænder, så de på alle måder kan indgå i en helhed med de andre tænder i munden.
På samme måde kræver design og fremstilling af kunstige tænder, at der anvendes håndlavede teknikker for at kunne skabe den sammenlignelige morfologi, som tandteknikerens øjne har set og opfattet.
Denne unikke form for håndværk inden for tandteknik og tandprotetik er på nuværende tidspunkt umuligt at få en maskine til at udføre optimalt, da det vil kræve et digitalt erfaringsgrundlag lig med den erfaring, som en tandtekniker kan erhverve gennem flere års arbejde.
Det handler nemlig om at kunne vurdere hele samspillet mellem en eller flere nye kunstige tænder og deres samspil med de naturlige tænder. Dette samspil omfatter blandt andet overfladestrukturen på tænder, forskellige blivende tænders tandmaterialer i varierende tykkelser, kompleks farveopbygning med masser af nuancer, translucens, opacitet, refleksion og skyggepåvirkninger.
En tandtekniker har i modsætning til en maskine en omfattende evne og naturlig intelligens til at opfatte et avanceret udtryk af en naturlig tand, der består af flere lag. Det vil ofte være udtrykket fra nabotanden, der opfattes af tandteknikeren og via tandteknikerens forståelse for form og farve samt dentaltekniske arbejde kan en kompetent tandtekniker overføre et sammenligneligt udtryk til den nye kunstige tand, der skal sidde ved siden af nabotanden.

For at kunne designe og fremstille en kunstig tand, der har et æstetisk og naturligt udseende, der ligner mundens øvrige tænder, er det ofte nødvendigt for en tandtekniker at udforme den kunstige tand i forskellige lag med flere materialer. I den afsluttende del af fremstillingen af en kunstig tand bliver alle materialer brændt sammen til en tand, der foruden sin høje æstetik omfatter en høj styrke og lang holdbarhed.
Det er vigtigt, at du har et funktionelt tandsæt, der fungerer optimalt med mundens øvrige dele. Du bør derfor ved køb af en kunstig tand eller flere kunstige tænder rette fokus mod tandteknikere, der har som målsætning at designe og fremstille kunstige tænder, der er naturtro og sammenlignelige med dine oprindelige naturlige tænder.
Det samme fokus gælder, hvis du leder efter en tandprotetiker, der skal udforme en tandprotese til dig.
Hvad er forskellen på en tandkrone eller bro og en tandprotese
Helt grundlæggende er forskellen på en tandprotese og kunstige tænder i form af en tandkrone og tandbro, at tandprotesen kan tages ud af munden, hvorimod tandkroner og tandbroer bliver sat fast i munden ved at blive fæstet ovenpå en eller flere af de blivende tænder.
I den forbindelse skal det nævnes, at der også findes tandimplantater, der fungerer således, at det er en kunstig tandrod fremstillet af titanium. Dette materiale har den fordel, at når den kunstige tandrod indsættes i kæbeknoglen, vokser tandroden sig fast i knoglen i løbet af få måneder. En ny og kunstig tand sættes derefter op i den kunstige tandrod.
Dermed kan man undgå at involvere blivende tænder i forbindelse med fastgørelse af en eller flere nye kunstige tænder.
Hvilke tandklinikker er bedst til at behandle dine tænder
Når dine tænder har en videnskabeligt bevist stor indflydelse på hele din krop, så er det essentielt, at du sørger for, at få tandbehandling hos en tandklinik, hvor tandlæger og tandplejere har fokus på at yde dig den bedste behandling.
Som tandpatient bør du selv have en klar holdning til, hvor meget og hvor lidt dine tænder skal behandles, samt på hvilken måde, de skal behandles.
Det er vigtigt at dine eksisterende tænder kontinuerligt har en så høj kvalitet som muligt. Du bør derfor tilstræbe og forsøge at bevare dine naturlige tænder i en god og flot stand så længe som muligt.

Tænder har fra naturens side vigtige egenskaber i mange sammenhænge, og du bør tilstræbe at enhver tand bibeholder sin egen naturlighed i funktion og fremtoning.
Hvis du som tandpatient har brug for at få vedligeholdt eller behandlet eksisterende tænder med eksempelvis et tandeftersyn, tandrensning, tandfyldning eller lignende, så gælder følgende.
Du opnår den bedste vedligeholdelse, reparation og kvalitet af dine eksisterende tænder, når du har en tandlæge såvel som en tandplejer, der lægger vægt på god og forståelig information, på høj kvalitet og har priser, der er enkle og nemme at forstå.
Du bør tillige bruge tandlæger og tandplejere, der som udgangspunkt forsøger at hjælpe dig med at vedligeholde dine egne naturlige tænder så godt som muligt, så du kan bevare dine blivende tænder længst muligt.
Ved tandpleje, tandreparation og tandfyldning bør målet hos tandklinikken være, at enhver tandbehandling skal foretages med henblik på, at du kan bevare tænder, der er så levende, æstetiske og naturlige som muligt.
Her på bedretandbehandling.dk er det målet, at du kan finde information og inspiration til at kunne deltage aktivt med en rimelig solid viden i din tandbehandlers beslutninger vedrørerende behandling af dine tænder.