En naturlig tand har et udseende, der bygger på tænders struktur og anatomi.
Tandlæger og tandteknikere skal have stor viden om opbygning af en ægte tand for at kunne udføre den rette tandbehandling.
Som tandpatient er det også hensigtsmæssigt at have en grundlæggende viden om sine ægte tænder, da det er en del af kroppen, som du bruger utrolig meget. De naturlige og ægte tænder er desuden meget sårbare over for påvirkninger, og det er derfor vigtigt at passe godt på tænderne ved hjælp af daglig tandbørstning og løbende vedligeholdelse hos tandlæger og tandplejere.
Viden om menneskelige tænder har udmøntet sig i mange dentale uddannelser plus en del specielle videreuddannelser. Så når du på Bedre tandbehandling får information om naturlige tænder, er der selvsagt tale om en yderst begrænset del af hele det datamateriale, der findes om ægte tænder.
Generel beskrivelse af naturlige tænder
En naturlig tands fremtoning er grundlagt af følgende elementer:
- Morfologi – hele tandens ydre form og overfladestruktur
- Forskellige tandmaterialer i lag af varierende tykkelse.
- En kompleks farveopbygning bestående af mange farvenuancer.
- Translucens – en naturlig tand er halvgennemsigtig, så lys kan slippe igennem.
- Opaciteter – en naturlig tand er flere steder transparent i varierende grad.
- Refleksion – graden af forskellige opaciteter medfører en kompleksitet mht. at tanden absorberer og spreder strålingen fra alle mulige forskellige lysindfald.
- Skyggevirkning – tandens varierende overfladestruktur giver forskellige skygger.
Beskrivelsen af ægte tænder har primært til hensigt at forklare, hvad det er, en tandtekniker efterligner, når vedkommende udformer og designer en kunstig tand således, at den kan fremstå lige så levende og naturtro, som var det en ægte tand.
Nedenfor er vist et tværsnit af en tand. Du kan klikke på billedet for at se det i stor størrelse. Det åbner i et nyt vindue.
På billedet vises blot de helt grundlæggende dele af en tand. Hver bestanddel består yderligere af endnu flere dele.
Den synlige del af en tand består af tandkødet og kronen, som videre består af pulpa, dentin og emalje. Tandkronens ydre del har en overfladestruktur, der består af mange forskelligartede elementer som blandt andet forhøjninger, huller, gruber og sprækker. Dette kaldes også for tandens morfologi.
Emalje
Som det ses, er det emalje, der udgør tandkronens ydre lag. Som vist er emaljens farve langt fra at være hvid. Farven på emaljen – eller nærmere farverne – varierer fra lys gul til grålig hvid. Er mængden af dentin mindre end normalt, vil der typisk være tale om en blålig hvid farvenuance.
Det vil altså sige, at en ægte tands emalje indeholder mange farvenuancer, der alle indgår i et samlet farvespil med afledte optiske effekter, der blandt opstår som følge af lysets påvirkning.
Det er dermed helt forkert, at betegne naturlige tænder som ensfarvet hvide.
Desværre er det meget udbredt at anse tænder som værende helt hvide, og det er da også en form for falsk ideal, der har skaffet gode indtjeninger til firmaer i tandlægebranchen og i den kosmetiske branche. Det har derimod resulteret i mange frustrationer hos tandpatienter, der har forsøgt at få helt kridhvide tænder – især ved hjælp af tandblegning. Prisen for patienterne har som regel været slidte tænder som følge af ætsninger fra tandblegemidler.
Selv blandt nogle tandteknikere er der en tendens til at stræbe efter den kridhvide farve på nye kunstige tænder. Det har dog den ulempe for deres tandpatienter, at de nye helt hvide tænder ”udmærker” sig ved at have en farve, der er meget synligt forskellig fra de ægte tænders farver. På den måde bliver nye kunstige tænder årsag til, at patientens tandsæt får et forvrænget udtryk, der efter vores mening modvirker det naturlige smil, som mange tandpatienter netop ønsker sig.
Flotte tænder skal have de farver, som ægte tænder har, hvis de skal udgøre en helhed som tandsæt og medvirke til at give et naturligt og flot smil.
Dentin og pulpa
I forbindelse med fremstilling af kunstige tænder, der skal være sammenlignelige med ægte naturlige tænder, skal tandteknikere have dentin med i deres analyser af, hvordan en given kunstig tand skal formgives og designes.
Pulpa, der er placeret i den inderste del af tandkronen har derimod ingen eller kun mindre betydning for måden, hvorpå en ægte tand fremstår.
Når dentin indgår i tandteknikeres designanalyser, så skyldes det, at en tands emalje er semi-transparent (translucent), hvilket har den betydning – kort forklaret – at dentinens farvenuancer i form af lys kan passere i forskellige styrker og former igennem emaljen. Dermed har farven på en tands dentin indflydelse på det samlede farveudtryk for hele tanden.
Overfladestruktur
Tændernes overfladestruktur er et interessant område, da strukturen på hver eneste ægte tand indeholder store fladevariationer. Dertil kommer, at overfladestrukturen varierer fra tand til tand.
Overfladestruktur benævnes også som morfologi, der kort beskrevet kan betegnes som en tands anatomiske topografi. Topografi betyder beskrivelse af et landskabs eller en flades udformning, fx med hensyn til terrænforhold, vegetation og vandløb.
Når man ser nærmere på naturlige tænder, så har overfladernes struktur netop også karakter af et forskelligartet landskab med mange flader af varierende former og højder.
Strukturerne på tændernes overflader udgøres af den ydre del af emaljen både på oversiden og på siderne af hver enkelt tand.
Lysstråler, farver og optiske virkninger
Som beskrevet består en naturlig tand af flere materialelag, der isoleret betragtet har hver sine egenskaber med hensyn til tandens fremtoning.
Emaljelaget på tænder er gennemskinneligt, og da emaljens lag varierer i form og tykkelse, vil udefrakommende lys gennemskinne emaljen med forskellig styrke forskellige steder på tanden. Derved opstår der optiske virkninger, der har betydning for, hvordan tandens farve opfattes.
Virkningerne opstår som følge af påvirkning fra mange elementer. I det følgende er der en kort beskrivelse af translucens, opacitet, refleksion og skygge, som er nogle af de fremtrædende elementer, der påvirker udseende og fremtoning af tænder.
Translucens
Translucens handler om, i hvor stor grad et materiale er gennemskinneligt. Hvis materialet har den højeste grad af translucens, vil alt lys skinne igennem. Har materialet derimod den laveste grad af translucens, vil lys enten blive absorberet i eller reflekteret væk fra materialet.
Opacitet
Opacitet er et mål for uigennemtrængeligheden af et materiale. Det vil sige, at når translucens optræder i den laveste grad og dermed gør materialet uigennemtrængeligt, så er graden af opacitet udtryk for materialets evne til at absorbere eller reflektere en lysstråling.
Refleksion
De lysstråler, der ved et materiales opacitet bliver reflekteret, vil danne en farve, der opfattes af øjet, der ser.
Hvis et materiale reflekterer al lysstråling, vil det blive opfattet som hvidt. Hvis materialet derimod absorberer al lysstråling, vil det opfattes som sort. Hvis noget af lysstrålingen absorberes og noget reflekteres, vil materialets farve blive opfattet som farven af de reflekterede bølgelængder.
Det vil med andre ord sige, at hvis et materiale er uensartet, vil det opfattes som værende mangefarvet inden for et givent og ofte begrænset farvespektrum.
Når lysstråler rammer et materiale og bliver reflekteret, sker der en spredning af strålerne. Spredningens retninger er et resultat af den vinkel, hvormed lysstråler rammer materialet. Denne spredning af lys i forbindelse med refleksionen har også betydning for opfattelsen af farverne.
Skygge
En skygge betegnes som et areal, der er mindre belyst end de omgivende flader på grund af en genstand, der bryder lysets stråling. En skygge tager som regel form efter den lysbrydende genstand.
Skyggens form kan dog blive deformeret af to årsager. Dels på grund af den overfladestruktur, der gælder for det areal, hvorpå skyggen falder og dels af den vinkel, som lysstrålingen har.
Kombinationen af alle elementer i en tand
Når en kvalitetsbevidst tandtekniker har til opgave at fremstille en kunstig tand og i mange tilfælde flere kunstige tænder på samme tid, så bør som minimum alle ovenstående beskrevne elementer indgå i hele fremstillingsprocessen.
Ved nogle opgaver med tanderstatning eller restaurering af tænder har en tandtekniker mulighed for at kunne se hele eller dele af hver tand, inden hele tanden eller blot dens overflade forsvinder som følge af tandbehandlingens påbegyndelse.
Ved andre opgaver er der ingen tænder, at tage udgangspunkt i, da de ved fx et uheld kan være helt ødelagte. Der er også tilfælde, hvor tandpatienter skal have lavet nye tænder et godt stykke tid efter tandtabet.
Når tandteknikere står i situationer som disse, så kræver det stor viden og forståelse for former, farver og optiske effekter dels i deres enkeltheder og dels i deres kombinerede samspil. Design af hver eneste nye kunstige tand skal skabes på baggrund af analyser for den enkelte tand og af analyser for tandens samspil med hele tandsættet.
I disse analyser kombinerer de kompetente tandteknikere alle de effekter, der er afledt af former og farver af emalje og dentin i varierende tykkelser samt effekterne fra de forskellige optiske elementer.
Dertil kommer, at hele den variationsfyldte morfologi (overfladestruktur) på hver eneste tand skaber yderligere effekter. En tandtekniker bør derudover tage højde for de optiske effekter, der er afledt af nabotændernes skyggevirkninger.
