Kunstige tænder optimerer et tandsæt, der fungerer ringe som følge af svage eller manglende tænder.
Der er flere muligheder inden for nye kunstige tænder, og det er en klar fordel at vælge rigtigt, når du køber en enkelt ny kunstig tand eller flere kunstige tænder.
Du kan her finde en overordnet beskrivelse af de forskellige typer af nye kunstige tænder. Dermed kan du få et bedre overblik over, hvad der kan være det bedste valg for dig, når du har behov for at få forstærket eller erstattet en enkelt tand eller flere tænder.
Hvilke typer kunstige tænder findes der
De mest almindelige løsninger inden for kunstige tænder er følgende:
- Tandkrone
- Tandbro
- Tandimplantat
- Tandprotese
Tandkroner, tandbroer og tandimplantater er løsninger, hvor de kunstige tænder og tandrødder bliver sat fast i din mund.
Tandproteser udformes typisk som delproteser og som helproteser. En tandprotese er en løsning, hvor tænderne kan tages ud af munden.
Hvem kan lave en ny tand
Det er tandteknikere, der er uddannet til at designe og fremstille nye kunstige tænder.
Der er to typer af tandteknikere.
- Laboratorietandteknikere
- Klinisk tandteknikere (tandprotetikere).
Laboratorietandtekniker
Tandteknikere, der arbejder på laboratorier, designer, formgiver og fremstiller blandt andet tandkroner, tandbroer og tandproteser.
En sådan tandtekniker skal fx grundlæggende have en høj grad af formsans, godt farvesyn, fingerfærdighed, overblik og koncentrationsevne.
Derudover er det en væsentlig fordel, hvis en tandtekniker har evnen til at kombinere de forskellige udtryk, der indgår i en ægte tands anatomi og struktur og overføre disse udtryksformer til en kunstig tand. Materialekendskab er en absolut forudsætning for, at en tandtekniker kan efterligne ægte tænder, når tilsvarende kunstige tænder bliver designet og formgivet.
Det er en laboratorietandteknikers opgave at lave nye kunstige tænder, så tandpatienter med ringe eller manglende tænder fortsat kan have mulighed for at tygge, tale og smile. Tandteknikere er med andre ord medvirkende til at forbedre tandpatienters tilværelse på både det fysiske og mentale plan.
Tandteknikere på dentale laboratorier designer og fremstiller kunstige tænder med højteknologiske maskiner og med en bred vifte af håndværktøj. Det er især den håndlavede finish og overfladestruktur, der på ypperste vis er grundlaget for at kunstige tænder som tandkroner og tandbroer kan få den høje kvalitet, der gør dem sammenlignelige med ægte naturlige tænder.
Dette tandtekniske arbejdsområde, der kræver så unikke menneskelige kompetencer, er selvsagt et af de erhverv, hvor de menneskelige egenskaber kan udkonkurrere maskiner.
Kliniske tandteknikere (tandprotetikere)
Tandteknikere, der arbejder på klinikker behandler tandpatienter, som har brug for en tandprotese.
Tandteknikeren indsætter og korrigerer aftagelige tandproteser til voksne personer, der har lidt et tandtab, der typisk skyldes nedslidte tænder.
En tandprotese består af mere end blot kunstige tænder, og der kan være mange hensyn at tage til tandpatienter, der vælger en tandprotese som løsning på et tandtab.
En tandprotese har indflydelse på hele munden og mundens funktion, så hos tandteknikeren kræver det høje kompetencer omfattende blandt andet et godt håndelag, høj æstetik og medmenneskelige evner, hvor sidstnævnte medvirker til at skabe en god og empatisk kontakt med de tandpatienter, der ofte står i en situation, hvor de skal have foretaget en væsentlig ændring af deres tandsæt.
Det er i et godt samspil med tandpatienten, at den kliniske tandtekniker vil kunne skabe en funktionel og æstetisk løsning, der giver patienten den bedste løsning til erstatning af manglende tænder.
Maskiner
Hos nogle tandlægeklinikker er det tandlægen, der med hjælp af en maskine producerer de kunstige tænder. Hvis du som tandpatient kun stiller få krav til udseendet og styrken af en ny kunstig tand, og en billig pris samtidig er afgørende for dig, kan en maskinfremstillet og maskindesignet tand være en rimelig løsning, og tanden vil trods alt være bedre end ingenting.
Opbygning af kunstige tænder
Kunstige tænder er på mange måder relativt ens, selv om de bliver lavet i forskellige typer til forskellige formål. Hvis du som tandpatient har behov for en kunstig tand, vil du på internettet kunne finde mange forklaringer og beskrivelser samt diverse betegnelser på de forskellige tandprodukter. Der er med andre ord rig mulighed for at blive forvirret, når man skal til at købe nye kunstige tænder.
Herunder er en rimelig simpel beskrivelse af kunstige tænder, der blot skal give dig en generel oversigt over, hvilken type kunstig tand eller tænder, der kan være en løsning på det behov, du har med henblik på at få forstærket eller erstattet en eller flere af dine naturlige ægte tænder.
Du finder her en kort forklaring på de mest anvendte kunstige tandtyper, en kort forklaring af de mest anvendte materialer, og en forklaring på, hvordan en eller flere nye kunstige tænder sættes fast i munden. På andre sider vil det være muligt at læse mere indgående om tandtyper, materialer og indsætning af kunstige tænder.
Tandtyper inden for kunstige tænder
Der findes to typer af fastsiddende kunstige tænder.
- En tandkrone
- En tandbro
En tandkrone består af en enkelt tand.
En tandbro består af flere tænder. Hver tand benævnes for et led. Fx en treleddet tandbro, der består af tre tænder. En flerleddet tandbro består af flere tænder end tre.
Der findes to typer af aftagelige kunstige tænder
- En delprotese
- En helprotese
En delprotese erstatter nogle af tænderne i en kæbe.
En helprotese erstatter alle tænder i en kæbe.
Opbygning af kunstige tænder
Tandkrone – opbygning og materialer
En tandkrone bruges til at forstærke en naturlig tand, der er så svag, at den skal forstærkes. Tandkronen er lavet, så den har et hulrum, og den kan billedligt sammenlignes med en hætte. Den bliver sat fast på den naturlige tand. For at det kan lade sig gøre, bliver den eksisterende tand filet til, så den bliver mindre og udgør derved en tandstub.
Hulrummet i den nye kunstige tandkrone passer til tandstubben på den tilfilede eksisterende tand. I denne tandtekniske proces bliver der gjort plads til det materiale, der anvendes til at få den nye kunstige tand til at sidde fuldstændig fast på den naturlige tand.
En kunstig tandkrone bliver i dag typisk fremstillet af keramiske materialer; også kaldet dentale keramer, som reelt er det mest korrekte udtryk, når det handler om kunstige tænder. Zirkonia og glaskeram (glaskeramik) er sandsynligvis de mest anvendte materialer til fremstilling af tandkroner.
Det er vigtig at være opmærksom på, at mange tandlæger desværre har problemer med at kende forskel på de særdeles forskellige materialer, der starter med disse 6 bogstaver: zirkon.
Det keramiske materiale (dentale keram) til fremstilling af tandkroner hedder enten zirkonia eller zirkoniumdioxid.
Mange tandlæger bruger helt fejlagtigt benævnelser som zirkonium, zirkon og zirkoniumoxid, som er forskellige metaller og altså ikke keramiske materialer.
Tidligere var det mest almindeligt at fremstille tandkroner med en blanding af metal og keramiktypen porcelæn, hvor metallet udgjorde det inderste lag og tandporcelæn det yderste lag. Metallet gav tandkronen styrke og tandporcelænet gav kronen et relativt naturligt udseende. En hel del tandlæger bruger ofte betegnelsen keramik synonymt med porcelæn, men keramik er reelt blot en samlebetegnelse for alle de produkter, der bliver fremstillet af ler og via en forbrændingsproces.
En tandkrone som ovenfor beskrevet kaldes dog alligevel for en metal-keramik tandkrone eller mk-krone.
Inden for den dentale branche kan man godt bruge betegnelsen “keramiske materialer” om de materialer, der bruges til fremstilling af tandkroner. Keramiske materialer dækker dog over et bredt udvalg af materialer, der dels har deres udspring i keramik, og dels bruges til varer i mange forskellige brancher.
Betegnelsen “dentale keramer” er derfor mere velegnet, da der specifikt er tale om materialer, der anvendes til tandkroner såvel som tandbroer.
Dentale keramer bliver fremstillet via avancerede kemiske og digitale processer, og udviklingen inden for disse keramiske materialer er i dag kommet så langt, at en tandkrone i materialet zirkonia har en endnu højere styrke end metal. De dentale keramer giver også tandteknikere mulighed for at designe tandkroner, så de ser fuldstændig naturtro ud.
Der er en del tandlæger, der stadig markedsfører tandkroner såvel som tandbroer med materialebetegnelsen keramiske materialer, og det er altså en smule misvisende form for markedsføring, da betegnelsen dentale keramer er mere nutidig og korrekt. Endnu mere korrekt er det, hvis markedsføringen indeholder den præcise materialebetegnelse såsom eksempelvist glaskeram eller zirkonia.
Tandkroner i dentale keramer består typisk af flere lag, hvilket har den fordel, at en erfaren og kompetent tandtekniker kan skabe en fuldstændig lighed med fx de farver, refleksioner og skyggevirkninger, der karakteriserer naturlige tænder.
Det betyder, at flere og flere patienter vælger tandkroner, der udelukkende består af dentale keramer som fx zirkonia.
Tandkroner, der er designet og fremstillet udelukkende med brug af keramiske materialer har mange navne, der betyder det samme. Helkeramisk tandkrone, fuldkeramisk tandkrone og porcelænskrone er nogle af de mest anvendte navne.
Tandbro – opbygning og materialer
En tandbro bruges til at erstatte en enkelt ægte tand eller flere tænder, der er placeret ved siden af hinanden. Her er altså tale om, tandbroen skal erstatte en eller flere tænder, der er helt væk, hvad angår både tandkrone og tandrod.
Antallet af tænder i en tandbro består som udgangspunkt af det antal tænder, der skal erstattes plus yderligere en tand i hver sin ende af tandbroen. De to ekstra tænder, der er placeret i hver sin ende af tandbroen, bruges til fastgørelsen af hele tandbroen på to naturlige tænder. De to ydertænder i tandbroen har samme indre udformning som en tandkrone, hvilket vil sige, at de er hule inden i. De kunstige tænder, der sidder mellem de to yderste tænder i tandbroen, består af hele tænder uden hulrum.
De to ydertænder i tandbroen sættes fast på de to naturlige tænder på samme måde, som hvis det var to tandkroner. Det har den betydning, at det er værd at overveje, hvorvidt den bedste løsning er en tandbro eller alternativt en implantatløsning.
Implantatløsninger bliver nemlig lavet uden anvendelse af nogle af dine naturlige tænder, hvilket betyder, at du med en implantatløsning undgår at få tilslibet de to raske tænder, som i en løsning med en tandbro, skal bruges til at fæstne tandbroen på.
Det vil sige, at hvis de to naturlige tænder, hvorpå en tandbro skal sættes fast, i forvejen er svage og i dårlig stand, så kan det være en fordel at anvende tandbroen, da tandbroens to ydertænder dermed vil forstærke de to svage ægte tænder.
Hvis de to ægte tænder derimod er sunde og raske vil det være uhensigtsmæssigt at tilslibe dem, for at de kan komme til at passe med de kunstige ydertænder i en tandbro. Her vil en implantatløsning være en væsentlig bedre løsning.
Materialer til en tandbro er som regel de samme som til en tandkrone. Det er en særdeles væsentlig fordel, hvis tandbroen bliver fremstillet i et helt stykke materiale, da det øger tandbroens styrke og holdbarhed.
Tandprotese – opbygning og materialer
En tandprotese bruges til at erstatte nogle eller alle naturlige tænder, der typisk mangler eller er slidt ned. En tandprotese bliver til tider også kaldt for et gebis.
En tandprotese er aftagelig, og den kan derfor tages ud af munden. Ved børstning af tænderne skal protesen tages ud.
En delprotese erstatter nogle af tænderne i overmunden eller undermunden. Den består af et stel, der sidder fast på nogle af de naturlige tænder ved hjælp af bøjler eller tryklåse. Stellet består typisk af titanium, chrom-cobolt eller guld.
En helprotese erstatter alle tænder i overmunden eller undermunden.
Grundmaterialet i helprotesen er typisk akryl, og det har en lyserød farve, hvilket gør det nemmere, at få det til at ligne gummer og tandkød. Desuden er akryl et materiale, der er velegnet til at forme, hvilket er yderst vigtigt, for at sikre at tandprotesen sidder fuldstændigt rigtig i munden.
Protesetænderne i en delprotese såvel som i en helprotese kan udformes i forskellige materialer. Materialerne til tænderne kan eksempelvist være akryl, polykarbonat, plast og porcelæn.
Det er vanskeligt at finde frem til danske protetikere, der oplyser hvilke materialer deres protesetænder er fremstillet med, men uden for Danmark er der dog kliniske tandteknikere, der tilbyder protesetænder i zirkonia. Så dette dentale keram er altså også en mulighed, og jeg antager, at der må være danske protetikere, der tilbyder dette.
Tænder, gummer og tandkød i en tandprotese kan designes og udformes, så hele tandprotesen er fuldt ud sammenlignelig med ægte naturlige tænder, gummer og tandkød.
Hvis du er i en situation, hvor du kun har få naturlige og gode tænder tilbage og overvejer, om du vil have en tandprotese, så er det værd at bemærke, at det i mange tilfælde er en fordel for dig at beholde selv få gode ægte tænder og vælge en delprotese.
Hos nogle tandpatienter er det en gængs opfattelse, at når der kun er få ægte tænder tilbage, så er det bedst at få dem trukket ud og gøre brug af en helprotese.
En helprotese kan til tider give problemer, fordi mange mennesker har svært ved at vænne sig til at have et fremmedelement i munden.
Fordelen ved en delprotese er, at den fylder mindre og sidder bedre fast end en helprotese. Derfor vil det være en god ide at bede din tandlæge undersøge, om dine tilbageværende ægte tænder er værd at beholde med henblik på at få en delprotese frem for en helprotese.
Fundamentet til en kunstig tand
Når en kunstig tandkrone eller tandbro skal sættes fast i munden, skal der være et fundament, der udgør den del, hvorpå tandkronen eller tandbroen påsættes.
Der er grundlæggende to typer af fundamenter.
- Et naturligt fundament bestående af hele eller dele af en tand.
- Et kunstigt fundament bestående af et implantat.
Det naturlige fundament er beskrevet ovenfor i forbindelse med beskrivelse af tandkrone og tandbro.
Det kunstige fundament er et implantat, som er en kunstig tandrod. Implantatet bliver indsat i kæbeknoglen, hvor det på relativ kort tid kan vokse sig fast i kæben. Implantater bliver typisk fremstillet af titanium, der har den egenskab, at det kan integreres naturligt i kæbeknoglen i form af en proces, hvor implantatet inden for nogle måneder vokser sammen med knoglen. Der findes også andre biokompatible materialer, der har samme egenskab med hensyn til at vokse sig fast i kæbeknoglen.
Implantatet er udformet således, at det er nemt at påsætte en kunstig tand. Implantatrødder kan anvendes til såvel tandkroner som tandbroer.
Materialevalget til en tandkrone såvel som til en tandbro har som grundregel ingen betydning for valg af fundament.