Tænder og kvalitet hænger sammen, hvis du vil have en sund krop og psyke.
Tænder er en væsentlig og vigtig del af din krop, så det er vigtigt, at du har fokus på kvalitet, når du tænker på, hvordan du bedst bevarer dine naturlige tænder.
Ved køb af fx en tandkrone, en tandbro eller andre typer af kunstige tænder er det også vigtig at fokusere på kvalitet.
Tandsættet skal holde hele livet
På den her side får du informationer, der blandt andet giver svar på spørgsmål som følgende:
- Hvorfor er det vigtigt at passe på sine tænder
- Har tænder betydning for kroppens helbred og sundhed
- Hvordan har tænderne betydning for psyken
Hvorfor er det vigtigt at passe på sine tænder
Dine tænder hjælper dig med at spise mad.
- Du bruger fortænder og tildels hjørnetænder til at bide med.
- Hjørnetænderne bruger du primært til at flænse med.
- Kindtænder bruger du til at tygge med.
På den måde er tænderne et vigtigt redskab til, at du kan holde dig i live. Det er dog muligt at indtage mad uden tænder, men det vil typisk være en besværlig måde at spise sin mad på.
Desuden bruger du dine tænder til at holde forskellige genstande med, og der bliver tænderne ofte en form for en praktisk tredie hånd.
Dine tænder har også betydning for, hvordan du taler og synger. Derudover betyder tænderne meget for de fleste menneskers udseende. Det handler især om farven på tænder, og hvordan tænderne er placeret i munden og i forhold til hinanden. Det har stor betydning for en persons udstråling, at vedkommende har et harmonisk tandsæt. I den forbindelse er det også et plus, hvis tandsættet er unikt og har sit helt eget udseende.

Tænderne har altså en væsentlig indflydelse på mange forhold, og et menneske får kun to sæt tænder i sin levetid; mælketænder og blivende tænder. De blivende tænder udvikles typisk i alderen fra 6 – 14 år og skal derefter holde resten af livet.
Det er de færreste mennesker, der kan beholde alle deres tænder hele livet, og alle mennesker i Danmark skal i løbet af deres levetid jævnligt til tandlæge for at få plejet og behandlet tænder. Derudover er der mange mennesker, som på et eller flere tidspunkter får brug for kunstige tænder i form af fx en tandkrone, tandbro eller tandprotese.
Jo længere tid en person kan nøjes med tandpleje som eneste form for tandbehandling, jo mere intakte vil personens tænder kunne forblive. Så snart en tand kræver behandling med fx en tandfyldning, vil tanden blive svagere for altid. Der er tillige en risiko for, at en tand, der er blevet repareret, bliver mindre funktionsdygtig i munden og i samspillet med de øvrige tænder.
Såfremt der på et tidspunkt også skal foretages en tanderstatning eller flere, er der yderligere risici for, at tænderne som helhed fungerer mindre godt. Derfor er det vigtigt, at du passer godt på dine egne tænder.
Når du på et eller andet tidspunkt får brug for tandbehandling som eksempelvist en tandfyldning eller en tanderstatning såsom en tandkrone, så er det vigtigt at vælge en tandlæge såvel som tandtekniker, der har kompetencerne til at give dig den bedste behandling og en tandkrone eller tandbro er højeste kvalitet.
Har tænder betydning for kroppens helbred og sundhed
Dine tænder og tændernes sundhed har betydning for, at din krop er sund.
Sundheden i kroppen er på mange måder påvirket af dine tænders sundhedstilstand.
Hvis du har betændt tandkød eller betændelse i tandrødder, bliver bakterier via blodet ført ud til dine organer. Derved opstår der en risiko, for at organerne også får en betændelse, og risikoen øges i takt med at immunforsvaret bliver svagere. En sådan afledt betændelse kan fx opstå i hjertet eller i nyrerne.

En rodbehandlet tand vil ofte kunne give betændelse, da en tand har rødder med både rodkanaler og masser af små sidekanaler. Tandlægen fjerner ved rodbehandlingen rødderne i hovedkanalerne, hvorimod rødder i sidekanalerne sjældent fjernes. Heri efterlades døde nerver, og de bakterier, der kan leve uden ilt, nedbryder tandens omkringliggende knoglevæv.
Dermed dannes en byld, og af bakterierne dannes gifte, der sammen med andre bakterier spreder sig i lymfekanaler og blodårer til resten af kroppen.
På den måde opstår der i kroppen en betændelsesreaktion, der giver grundlag for vidt forskellige sygdomme, som fx gigtlidelser og kræft.
På den måde kan dine tænder og tandkød være den direkte årsag til sygdomme, og det er endnu en god grund til, at det er vigtigt, at du passer godt på dine tænder.
Her gælder det naturligvis også, at hvis du har brug for tandbehandling såvel som en tandkrone eller tandimplantat, så er det vigtigt at vælge kompetent tandbehandling og kunstige tænder af højeste kvalitet.
Inkompetent behandling af dine tænder og indsætning af kunstige tænder af tvivlsom kvalitet kan nemlig medføre skader i munden, på tænder, og i tandkød, således at der opstår risici for udvikling af betændelsestilstande, som beskrevet ovenfor.
Hvordan har tænderne betydning for psyken
Dine tænder har betydning for din selvtillid og dermed også for din psyke.
Tænder har en kosmetisk betydning i form af et tandsæt, der udgør en harmonisk helhed, som giver et flot, unikt og naturligt smil.
Når du møder mennesker i hverdagen, så er det som regel dine tænder, der giver andre det første indtryk af dig. Du viser dine tænder, når du smiler, griner, taler og hilser på andre. Dit tandsæt kan derfor betragtes som dit varemærke eller logo overfor din omverden.
Det, at kunne smile til sin omverden, betyder meget for de fleste mennesker. For de personer, som modtager smilet, har det stor betydning – både bevidst og ubevidst – at de tænder, som ses i smilet, udstråler harmoni og sundhed.
Det er også vigtigt, at du kan grine sammen med andre mennesker, da det giver en form for accept at være en del af en gruppe. Desuden er det vigtigt for dit mentale helbred, at du griner generelt.

Hvad enten man vil det eller ej, så har dine tænder indflydelse på, hvordan du bliver opfattet af andre mennesker, når du smiler, griner og taler.
Derfor er det vigtigt, at dine tænder er velholdte og naturlige. Tandsættet kan sagtens være unikt og have et personligt præg. Det, der er vigtigt, er, at det kan ses, at du gør noget for, at dine tænder ser pæne og rene ud.
For de fleste mennesker kræver det jævnlige besøg hos en tandlæge eller alternativt en tandplejer.
Det kræver selvfølgelig først og fremmest også, at du gør noget selv for at passe på dine tænder.
Bedste tandbehandling
Når du på et tidspunkt får brug for, at en tandlæge, tandplejer, tandtekniker eller anden dentalfaglig person skal hjælpe dig med at holde dit tandsæt så optimalt sundt og funktionsdygtigt som muligt, så kan du gøre meget for at passe på dine tænder ved at vælge en tandklinik såvel som dentalt laboratorium, hvor du er sikker på, at de vil gøre alt for at sikre dig den bedste tandbehandling og de bedste kunstige tænder i form af fx en tandbro, tandkrone og eventuelt et tandimplantat.